Vilde katte i QUÉBEC

Kære Stine

Sikke en masse action du får! Hvad pokker er der egentlig med dig og din evne til at blive lagt an på af små-klamme fyre?

Jeg har ikke kunnet finde My Little Pony som fag, men Hunter, min nye ven fra journalistik, har et fag om religiøse sekter (underviseren har selv været med i en sekt. "Eller måske er hun det stadig..." Han er ikke helt sikker), og Løven kender en, der havde porno som fag på sidste semester. Så måske ER der virkelig ingen grænse for, hvad man kan akademisere...

Apropos Løven, så er jeg nødt til at tilstå, at jeg ser lidt til ham. Men nu skal du ikke hidse dig op. (Pizza-pigen reagerede på nyheden ved at vælte sin øl ud over bordet. Lidt en overreaktion, syntes jeg. Godt nok har jeg ikke været for heldig med det andet køn i et stykke tid, og godt nok er jeg lige kommet herover, men alligevel.) Jeg ved godt, du er bekymret for vores mission, men jeg kan berolige dig med, at det er et håbløst projekt; han kan hverken lide lyshårede piger eller journalister, og jeg kan ikke lide amerikanere.

Desuden kan jeg vel godt holde udkig efter fantastiske canadiere, der kan sendes over på den anden side af oceanet, selv hvis jeg ikke selv skal bruge en. I øvrigt er det québécois mænd, jeg er omgivet af, ikke canadiske. Québec er nemlig overhovedet ikke Canada. Har jeg efterhånden fået banket ind i hovedet. Lidt ligesom at Barcelona ikke rigtig ligger i Spanien, men i Catalonien.

Hver gang jeg omtaler noget som ”canadisk”, retter Lærerinden det til ”québécois”, og hun er blot en blandt mange, som gerne så Québec løsrevet fra Canada. De anglofone lader til at være knap så passionerede i sagen, selv om alle siger, at det ikke kun er på grund af sproget. Det handler om kultur. Og historie. Og noget med St. Lawrence floden. Men om her reelt er særlig anderledes end i ”det rigtige” Canada, skal jeg ikke gøre mig klog på (endnu).

Og jo, jeg skal nok snart lægge nogle billeder på. I mellemtiden kommer der lige en kattestribe mere:





Hanne