Oh lálá for en arty farty nytårsaften, du havde – hvis min ikke havde været så sjov, ville jeg være ret misundelig. Men for første gang i mange år havde jeg en fantastisk nytårsaften.
Wonderboy og jeg kom til at gå en liiiille smule amok nytårsdag med at købe tøj, sko (mig), sprut og mad. Vi spiste sushi for fem mennesker og drak sikkert for lige så mange. Gjorde status over det gamle år, grinede, tog dumme billeder og dansede. Pludselig var klokken fire om natten, og vi tænkte ”vi skal da også til fest”, og så dinglede vi ellers til fest i et kollektiv ved Dronning Louises bro, hvor den fantastiske pige Scarlet var. Festen var lidt flad, men vi havde det sjovt, Scarlet er altid super, men pludselig var der kun Wonderboy og mig tilbage. Vi skulle lige til at sætte Dubidub på repeat og skride, da der kom to ud fra toilettet. Så droppede vi det, selvom det ikke var nogen af dem, der boede der. Men hvor længe er det ikke siden, man har lavet nytårsløjer? Der har klokken været et sted mellem syv og otte om morgenen, mine fødder ville hjem i seng, Wonderboy ville feste videre. Efter et pitstop ved en noget lummer shawarma-mand, overgav han sig dog også til trætheden. Præcis samtidig kom en taxa forbi, og vi kunne kom hjem og sove. Hurra! Billedet er fra kollektivet, brillerne er Jakobs og den slørede dame er Scarlet.
Dagen efter var den sløveste nogensinde, men den nye kanal 6 viste halvdelen af første sæson af Heroes, så vi var pænt godt underholdt. Ham der spiller Peter er jo en lækkerbisken uden lige, der var jubel fra både min og Wonderboys side!
Jeg anede ikke, at Canada havde sådan en alkohollovgivning. Det er virkelig fedt at høre om landet fra dig, for jeg tror egentlig ikke, jeg sådan rigtig ved noget om det. Jeg læste Silver King bøgerne som barn, noget med en meget modig hund og måske en form for skovbetjent eller bereden betjent eller sådan noget. Jeg er ikke sikker, men jeg tror måske, den foregik i Canada.
Har du haft første skoledag i dag? Den glæder jeg mig rigtig rigtig meget til at høre om. Det er helt ok at glæde sig til uden at blive kaldt nørd. Tidligere i dag greb jeg mig selv i at savne at være i praktik. Altså med faste arbejdstider og fast fritid. Det kunne jeg godt lide. Jeg stener stadigvæk. Burde gå i gang med at transkribere skurkeinterviews til Lars Bjergs forskningsprojekt, det giver penge og skal være færdigt inden februar. På torsdag skal jeg først til møde med lederen af den ungdomsskole, jeg skal lave katalog for og bagefter arbejde på metro. Gud hvor føles det voksent og alvorligt at sidde og skrive. Jeg må se at gøgle lidt mere igennem. I dag er det mest aktive, jeg har lavet, været at sortere mine bøger, tegne fødselsdagkort til min far og flytte mine cd’er. Lille A har i øvrigt haft indbrud i dag, jeg kan slet ikke tage det – sådan nogle dumme svin!!! Men hun virker nu nogenlunde ok.
Fedt i øvrigt, at de er så søde i Canada. Lad nu være med at falde for meget for det, du kommer hjem til sommer, om jeg så skal leje en helikopter og slæbe dig til Danmark selv (hvilket jeg på inden måder har råd til, så please begynd at få en smule hjemve omkring maj).
Kærlig hilsen
Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar