Hvor er det sejt, at du har flair for at køre bil! Jeg holder også meget af at have flair for ting. Men jeg har det vist ikke rigtigt for at køre bil. Til gengæld skælder jeg meget ud på andre bilister, når jeg kører. Især, når det egentlig er mig, der gør noget forkert. Og ja, jeg ved godt, at de ikke kan høre mig.
Det ser også ud til, at du har flair for at tage billeder. Det er jeg ret misundelig over. Jeg kan ikke noget, der er mere avanceret end at slå blitzen fra eller skifte forprogrammeret indstilling. Heldigvis har mit kamera forudset det meste. Indstillingerne ”Sne” og ”Night snapshot” bruger jeg ret meget. ”Under vandet”, ”Fyrværkeri” og ”Børn og kæledyr” knap så meget.
Faktisk sidder jeg ikke ret meget på skuldrene af folk. Jeg er mere typen, der bliver irriteret, når nogen gør det til koncerter. Og hvis du synes, at jeg er et lille nips, så skulle du møde min veninde Designspykologen. Hun er så lille, at hun næsten dagligt bliver tilbudt at komme op på skuldrene af folk. En gang på Roskilde var der endda en pige, der tilbød hende at komme op på sin kærestes skuldre.
Jeg gør det mest for at tage billeder. Sidst det skete, var i Berlin i sommer, da Valentin og jeg var i Tiergarten for at høre Obama holde tale. Valentin havde selvfølgelig et kæmpe kamera med (der kan man se, hvor meget jeg ved om fotografi: ”et kæmpe kamera”. Det så fancy og prof ud, men nærmere kan jeg ikke komme dets tekniske features.), men der var omkring 200.000 mennesker, så selv om vi var langt fremme, var det pænt svært at se noget. Så han smed mig op på skuldrene og stak mig kameraet. Jeg var lidt ængstelig for at tabe det (der er altså langt ned fra Valentins skuldre!), men til gengæld kunne jeg se Obamas ansigt, når jeg zoomede. Og han var lige så flot som sine ord.
Nu ved jeg godt, det er lidt fejt at smide flere snebilleder i fjæset på dig, når du lige har sagt, at du savner sne, men sidste weekend var jeg i Québec City, og der så sådan her ud:
I Québec City kan de også godt lide at holde vinterfestivaler. Der var en international isskulpturkonkurrence:
Der var også en hel masse aktiviteter for børn, hvilket fik mig til at savne mine nevøer enormt meget. Den Kommende Rockstjerne ville have elsket det! Og du ville have elsket det her:
Vi var også inde og se et ishotel. Det var ret imponerende. Selv glassene i baren var bygget af is.
Hvis man sover der, stiller de nogle stearinlys ind på ens værelse, så temperaturen kommer op på 0°, og så får man en big-ass sovepose, der bliver snøret helt til, så det kun lige er øjne og næse, der stikker udenfor.
Men jeg hader at tage billeder den slags steder. Man kan ikke undgå at fotografere en masse andre dumme turister med kameraer.
Turen gav mig en enorm lyst til at bygge min egen isskulptur. Jeg skal bare lige finde ud af, hvor man kan købe en to kubikmeter isblok. Og hvordan man får den transporteret hjem på sin balkon. Hm... Indtil videre holder mine vinteraktiviteter sig til at skøjteløb. Min danske veninde Babyfod og jeg har købt brugte skøjter, og vores plan er at finde nogle hockeydrenge, der kan lære os nogle vilde tricks. Som f.eks. at bremse.
Mht. til mændene lover jeg, at jeg holder øjnene åbne! Men en ting, der kan problematisere eksporten, er min angst for smukke mænd. Kender du det? Jeg er ikke bange for dem altid, nogle gange føler jeg mig fuldstændig frygtløs (du kan vist godt huske et par eksempler, uden at jeg behøver udpensle det...), men generelt giver alt for smukke mænd mig lyst til at gemme mig. For eksempel var jeg til en koncert med Lærerinden på en lille bar her i nærheden, da jeg lige var kommet herover, som var fuld af smukke, québécois indie-drenge. Men jeg turde næsten ikke kigge på dem.
Hermed siger jeg naturligvis ikke, at Løven ikke er smuk. Men da jeg mødte ham, syntes jeg, at han var lidt irriterende, og desuden vidste jeg, at han var amerikaner, så det opvejede det ligesom.
I morgen er det Valentins Dag, men hvad der er meget vigtigere: I dag er det fredag den 13. Om få timer skal jeg derfor lege "hvor mange mennesker kan der være i min lille bitte stue", og derefter "hvor mange gyserfilm kan jeg se, før jeg får et angstanfald?" Åh, hvor jeg glæder mig!
Ugens citat er fra Babyfod i Starbucks:
”Hej. Kan man get a green tea?”
Starbucks-dreng så lidt forvirret ud, men hun fik sin te.
Glæder mig til at høre, hvordan du klarede dig gennem denne uhyggelige aften...
Bisous (betyder noget i retning af "lille kys" eller "møs", men lyder bedre på fransk)
Hanne
1 kommentar:
savner også dig
Send en kommentar