Akademiker-status

Kære Stine

Hvor er det typisk dig at vælge en hestestald som location! Jeg forstår dig nu sagtens. Jeg er også enig i dit syn på Nutella, men her må jeg indvende, at det der "peanut butter and jelly sandwich", som jeg hidtil kun har kendt fra tv og film (det er i øvrigt der næsten al min viden om USA kommer fra), faktisk er lidt af et hit.

Og ja, jeg ved det. Du er ikke den eneste, der gerne vil vide lidt mere om Løven. Men jeg tror, jeg lader det vente lidt. Om få timer hopper vi nemlig på en bus for at bruge resten af vores spring break i New York City. Og at tilbringe fire dage i hinandens selskab kan jo være fatalt for ethvert forhold. Men hvis vi overlever det, lover jeg flere detaljer.

Som jeg lige nævnte, har jeg spring break i denne uge. Nogle af professorerne kalder det "reading week", men de narrer ikke nogen. Så nu hvor jeg er halvvejs gennem semestret, må det være tid til at gøre lidt status over, hvordan det går med at integrere mig i akademiker-verdenen, der, som jeg tidligere har skrevet lidt om, er vanvittig forskellig fra den håndværkervirkelighed, vi kender fra Journalisthøjskolen.

Efter knap to måneder som universitetsstuderende har jeg bla. lært følgende:

- At ”undervisningsfri dag” ikke betyder ”fridag”

- At et par timer på læsesal er mere produktive end en hel dag i min lejlighed

- At alle andre steder end mit skrivebord er bedre egnede til at studere

- At lærerinden nok har ret, når hun siger ”Il faut mieux pas avoir un copain, quand on est étudiante” (Det er bedre ikke at have en kæreste, når man er studerende), men at jeg er ligeglad

- At selv om de unge mennesker (seriøst, de ligner alle sammen nogen på 18!) på mit litteraturfag taler i meget lange, kringlede sætninger og bruger meget fine ord, så siger de ikke nødvendigvis mere på fem minutter, end jeg gør på to sætninger

- At leve med at mit navn bliver udtalt, som om jeg var Harrison Ford i Star Wars (Han Solo, til dem, der ikke har set Star Wars. De skal i øvrigt skamme sig.)

- At ”kort” sagtens kan betyde fire-fem sider

- At det faktisk godt kan lade sig gøre at bruge 1233 ord på at sige noget, man kunne have sagt med 50

- At hemmeligheden bag akademiske opgaver, i følge mine mere akademisk erfarne medstuderende, er ”at uddybe”. Bedre kendt som ”bullshitting”

- At hvis hver sætning, man skriver, modsiger den foregående, så er man helt på rette vej. Igen ifølge mine nye akademiker-venner

- At Platon hadede både kunst, litteratur og natur. Han kunne i det hele taget ikke lide ret meget andet end at tale.

- At kunsthistorie har de mest arrogante undervisere

- At "Eddie", som min filmprofessor konstant beder om at blænde op og ned for lyset, spole frem til næste klip, sætte undertekster på og skrue op for lyden, ikke er en stemmestyret robot eller computer à la Hal (wow, hele to science fiction referencer i ét blogindlæg), men derimod et rigtigt menneske, i form af en undervisningsassistent, der gemmer sig oppe i operatørrummet. Og han er endda eksportmateriale

- At toiletterne i Fine Arts bygningen har den sjoveste graffiti. Et par eksempler:
- Den diskuterende: ”What is the meaning of life?” - ”You should be asking "what is the life of meaning"” - ”Don’t tell people what to ask, people should ask what they want” (jeg venter spændt på et comeback)
- Den bitre: ”And if you still care don’t ever let me know. Cunt.”
- Den matematisk provokerende: ”2+2=5”

Og nu er der en time, til jeg skal være ved bussen, så jeg må hellere komme ud af døren.

Jeg er ret spændt på at komme til New York. Selv om jeg har hørt så meget om, hvor fantastisk den by er, at jeg er lidt bange for at blive skuffet. Det bliver mit første besøg i USA og jeg glæder mig til at se, om alting er ligesom på film og tv. Men lad os nu se, om jeg overhovedet bliver lukket ind. De har lige indført nye regler, så man 72 timer inden ankomst skal udfylde en formular på nettet, hvor man bla. skal svare på, om man har været involveret i "spionage, sabotage, terrorhandlinger, folkemord (!) eller naziforfølgelser mellem 1933 og 1945". Det kan de fleste vel med god samvittighed svare nej til, men et af spørgsmålene var lidt tricky: "Søger du om at komme ind med det formål at begå kriminelle eller amoralske handlinger?" Undskyld, paranoide grænsepoliti-typer, men hvad mener I helt præcist med "amoralske handlinger"?

Forhåbentligt finder jeg ikke ud af det.

Jeg glæder mig til at se hestebilleder og høre om manden med suppen!

Kærligst

Hanne