Du godeste, det er jo næsten en måned siden, jeg sidst har skrevet her! Jeg kan næsten ikke tro det… Tiden er blevet en slags tornado, og jeg sidder bare og klamrer mig til min lille hund (eller nok nærmere Isbjørn) og håber på, at der er fine røde sko, en løve, en tinmand og et fugleskræmsel, når stormen lægger sig.
Eksamensperioder STINKER! Jeg glemmer hele tiden alt muligt, fordi jeg er så presset. Og jeg hader at være presset. Det lykkedes Japan Foto at miste alle mine kameraer, som de skulle fremkalde. De fandt dem gudskelov igen, men det satte os to døgn bagud – og vi havde bestemt ikke ekstra dage at give af, fordi vi var . Så vi knoklede fra vi vågnede, til jeg måtte piske ned for at nå den sidste bus. Og sådan gik der to uger, hvor der ikke skete så meget andet. Heldigvis belønnede det store slid sig med et 12-tal, men dagen efter, vi afleverede, skulle vi melde os til hovedopgave.
Så nu kører det egentlig forfra igen, dog med lidt færre timer per døgn – her i starten om ikke andet. Jeg smækker lige et par billeder ind fra truckerturen, men de står nok ikke så stærkt for sig selv.
Hvis jeg havde dit mod, ville jeg være stærkt misundelig over dit horrorfag. Jeg kunne levende forestille mig dig som en glimrende horrorforfatter i øvrigt, selvom du nok skal passe på med ord som vampyrisk i litteraturen, he he. Måske kan du hente inspiration i mine mareridt.
Jeg plejer næsten aldrig at have mareridt, men nu har jeg det hver eneste nat på tredje uge. Et helt kursuscenter har prøvet at slå mig ihjel for at se, om de kunne genoplive mig. En dame i hvid kittel har skåret mig i øjnene og efterladt mig i en søjlegang med mange turister. Isbjørnen blev venner med Iben Hjejle i et rædsomt mareridt for en uge siden, og i nat måtte jeg flygte fra pelsede lysebrune edderkopper på størrelse med katte. Onde sataner.
Nå, men det skal ikke være piv det hele. For foråret ER kommet til Danmark. Louise og jeg prøvede at forsøde vores ideudvikling og forresearch i sidste uge ved at tage i parken, og jeg savnede så meget, at du var med, at jeg tog kamera med, så du kunne få lidt danske forårsbilleder – næsten som at være der selv.
Jeg håber som altid, at du har det rigtigt godt og afslutter med et foto af Isbjørnen og mig, nu fik vi jo set løven sidst.
Har du i øvrigt tænkt på, om vi er i gang med at leve os ind i en slags Narnia møder Det gyldne kompas verden? Sådan med Løven og Isbjørnen? I så fald er der mange, der vil beskylde din løve for at være Jesus, hvilket måske egentlig ville være sejt nok…
Tusind solbadede forårshilsner
Stine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar