Horror overalt

Kære Stine

Hvor er jeg glad for, at du nåede hjem fra blaffertur uden skrammer. Hvad bliver mon det næste? En uge med UngRejs til Bulgarien?

Tillykke med kæresten! En Løve og en Isbjørn, vi forstår at vælge dem! Du har fuldkommen ret i din analyse af bassister, for øvrigt. Forsangere og guitarister er tit alt for selvoptagede. Det hænger lidt sammen med det, du sagde om ”hemmeligt lækre” fyre, tror jeg. De, der er alt for smukke eller alt for meget i centrum, er tit mindre interessante, fordi de har haft det for nemt.

Mht. fremtiden, så er problemet egentlig ikke at tale om ting, der ligger langt ude i fremtiden; ikke noget sølvbryllup til os, for jeg har jo den her ide om, at ægteskab er noget gammeldags pjat, men vi har diskuteret en del, hvad vores børn skal hedde til efternavn. Ikke, at efternavne er vanvittigt vigtige for mig, jeg er bare feministisk nok til at mene, at det er noget fis, at børnene nødvendigvis skal have mandens efternavn. Princippet i det, du ved. Desuden ville Løvens efternavn ikke virke på dansk. Mit er mere internationalt. Så det kan vi godt snakke om, men alt, hvad der ligger mellem en uge og ti år ude i fremtiden, er tabu. Og det fungerer stadigvæk. Det ender sikkert med, at jeg en dag siger ”nå, men mit fly går i morgen, så øh...” Hvilket jeg ikke rigtig kan se noget problem i.

Din sidste uge på DJH lyder action packed. Sejt, at du har taget et nøgenbillede af dig selv. Det gjorde alle fotograferne på sidste semester, er det sådan en slags mandomsprøve? Er du først en ”ægte” fotograf, når du har fotograferet dig selv nøgen? Jeg havde min sidste undervisningsdag i dag, men det er gået mere stille for sig herovre. Mens du har rendt rundt om natten og taget billeder af fremmede mennesker, har jeg siddet på en hård stol og hørt efter og taget noter og prøvet at lade være med at skære ansigt og rulle med øjnene, når teenagerne siger dumme ting med kloge ord.

Selvom der stadig er nogle opgaver og eksamener at lege med, er det nu lidt underligt, at det måske var min sidste undervisningsdag nogensinde. Måske. Men sikkert ikke. Det der voksenliv med at søge rigtigt job i en branche, der ikke har nogen af dem, lyder som noget, der godt kan vente, mens man læser lidt mere og bliver lidt klogere.

Mit yndlingsfag har uden tvivl været horror film. Men jeg er nu alligevel begyndt at tro, at jeg måske trænger til en pause fra vampyrer, zombier, monstre, hekse, spøgelser, gale videnskabsmænd og økse/kniv/motorsavsmordere.

Det startede i det små med, at jeg brugte ordet ”vampyrisk” (et virkelig forsømt adjektiv, hvis du spørger mig) i en analyse af et maleri. Senere kom min store aflevering på kunst til at handle om relationen mellem fotografi og døden, i litteratur har jeg skrevet om Edgar Allan Poe og i journalistik skal jeg analysere en fortælling om efterforskningen af et tre-dobbelt mord.

Og ikke nok med at der har sneget sig horror ind i alle mine fag; ind i mellem griber jeg også mig selv i at tænke lidt sært. Sidste weekend stod vi og lænede os op af en bardisk, da kanten pludselig gik i stykker. En aflang træplanke faldt af, og min første tanke var: ”Det ville være et godt våben”. Og i morges fik jeg et chok, da jeg kiggede over på Løven og forvekslede hans hår med et abeansigt. Han kiggede opgivende på mig og sagde, at jeg skulle holde op med at se alle de film.

Måske. Men det gør jeg nok ikke.

Er det blevet forår i DK? Herovre begynder jeg at kunne se knopper på træerne, men de sidste par dage har det sneet, så jeg har ikke for høje forventninger. Jeg glæder mig til at høre mere om jeres tur og til at se flere billeder.

Hanne