Mange gange tillykke med fødselsdagen.
Det er nok ikke første gang, du fejrer den i et andet land uden dine kære, men jeg forestiller mig alligevel, det kan være en smule bittersødt? Jeg håber i hvert fald, at ham Løven sørger for at du får en fabelagtig dag. Ellers skal han få med mig at bestille. (Det bliver nok per postordre, men han burde frygte det alligevel). Jeg er ret imponeret, over alle dine vildt flotte resultater i skolen, for det må være svært at proppe alt sin viden ned på et eksamens-ark på engelsk. Jeg skriver i hvert fald selv dødeligt langsomt på andre sprog end dansk, men du har selvfølgelig nok fået lidt træning i løbet af semestret. I hvert fald er det fedt, at du sparker canadisk røv!
Det med at være stræber, det var jeg heller ikke på handelsskolen. Heller ikke under min butiksuddannelse, på skrædderskolen eller førstedelen af journalisthøjskolen. Men jeg har også indhentet det her på sidstedelen. Faktisk er det ok fedt, det gør eksamensopgaver en smule sjovere, selvom man presser sig selv åndssvagt hårdt. For det ER trods alt bare en opgave – bare ikke, hvis man er stræber. Nej, så er det her, fårene bliver skilt fra bukkene, og man skal vise hele verden, hvor åndssvagt god man er (til at lave en hovedopgave, virkeligt et nyttigt talent).
Lige med hovedopgaven er der også en anden grund til, at jeg presser mig selv. Der er jo karensperiode og hvad har vi, så næste dråbe SU skal gælde i T R E måneder. Vi er med andre ord nødt til at sælge vores opgave til en VIRKELIG god pris, for bare at kunne betale husleje.
På billederne kan du se, hvor vi knokler! Post-its er indtil videre en MEGET stor del af opgaven, kan jeg afsløre.Jeg er også begyndt at søge job. Gud hvor er det altså ikke nemt at sidde og skrive relevante reklamer for sig selv. Det føles så ækelt at pensle ud, hvor fremragende man er til alt muligt. Cv er nemt nok, der er jo ligesom en grund til, at man kan det man kan. Selve ansøgningen er delt op i to: Fedtedelen (derfor vil jeg arbejde hos jer, kun jer, og ingen andre end jer, boo boo bee doo) og blæredelen (hvem sagde overmenneske? Nobody does it better). Begge dele virker så falske og opstillede. Jeg ville ønske, man bare kunne bede dem kigge forbi til kaffe, og så kunne man sludre lidt frem og tilbage. Det er vist i øvrigt det der networking, kunne være, jeg skulle prøve det en af dagene.
Til sidst vil jeg bare lige minde dig om, at selvom opbrud er trist, betyder det alligevel, at du hele tiden kommer et dæmonøje tættere på Danmark. Og selvom vi hverken har løver eller shuffleboard, så er vi også ok hyggelige. Nogen af os, i hvert fald. Især dem af os, der ikke har travlt med at skyde hinanden.
Mange fødselsdagskrammere fra Stine, vi fejrer dig, når du kommer hjem!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar