Man bliver både ældre og yngre

Kære Hanne

Sjældent doven fredag. Ingen mennesker, ingen alkohol, ingen party, ingen tv – ikke rigtigt noget faktisk. Jo, Roomies kæreste kom lige med noget kage, han havde bagt, mens hun var i skole, og jeg var til Årets Pressefoto. Det er nu praktisk med sådan en hjemmegående mand. Synd, det kun er et par dage.

Jeg er så spændt på at høre, hvordan turen til New York gik og om du virkelig havde skjulte intentioner om at begå amoralske handlinger. Du er sådan en lille amoralsk ræv, lur mig, om du ikke kunne finde på at handle amoralsk lige midt i moralens store æble. Men altså, jeg er nok mere spændt på at høre om løven! Klarede i den? Og måtte han godt have amoralske intentioner, fordi han er yankee?

Nå, hvad siger du til at få nogle heste på banen? Jeg har jo taget en milliard billeder, så det bliver kun et lille udvalg i tilfældig rækkefølge, du får her. Jeg fik ros, men det fik vi faktisk alle sammen. Både de dygtige og de meget mindre dygtige, så det er egentlig svært at vide, hvordan jeg klarede mig i forhold til de andre. Men jeg kan nu godt lide tanken om, at mine billeder har fået ros af vores gæstelærer David Høgsholt, der vandt årets portræt og fik anden plads i årets udelandske reportage til Årets Pressefoto i dag. Også selvom han måske var lidt sød i sin bedømmelse.









Og så skylder jeg vist at fortælle en smule om, hvordan det gik med suppen. Har du tænkt på, at noget af det pudsige ved at blive ældre er, at de folk, man møder, også er det?
Altså ikke at de pludseligt går med stok eller gebis, og det gør jeg i øvrigt heller ikke, men man har ligesom flere særheder. Manden med suppen har for eksempel ikke varme på i sin ellers hyggelige lejlighed. Og har ikke haft det i to år. Jeg sad og hakkede tænder under et tæppe inden, der var suppe, mens han roligt tussede rundt i BARE TÆER!
Så hans navn på denne blog er hermed blevet Isbjørnen. Ikke at han ligner en. Han ligner faktisk mere en tynd indie-skovhugger, og så kommer man lidt til at tænke på Onkel Anders fra Far til Fire, når man ser hans skæg.

Lyder han underlig? Han er lidt underlig. Men også sød og god til at lave suppe. Resten af den aften sad vi på nogle underlige madras-stole-ting på gulvet og drak saft og røg mange cigaretter. I går lavede han varm kakao og så tog vi ned til havet og drak det, mens vi sad i en lille robåd, der var trukket på land. Jeg havde lavet ham et mixtape, fordi han ikke kender den musik, jeg hører (og hvad ER livet uden Flaming Lips???).

Så mens du er væk, er jeg tilsyneladende blevet teenager. Jeg tager kørekort, fotografer heste og drikker saft og ryger cigaretter med fremmede drenge. Hvad bliver det næste mon? At jeg begynder at sidde og tegne mig selv hver dag og lægge det på nettet? Arh ha ha jeg er sjov.
Jeg tror, det er bedst, hvis du snart kommer hjem og hanker op i mig. Så kan vi sidde på et gulv og drikke saft og høre Do You Realize. Helst med varme på.

Dit næste brev bliver spændende. Løver, æbler og bjørne (oh my!)

Kærlig hilsen Stine