Flydende indlæg

Kære Hanne

For at give en illusion om, at jeg også er berejst, har jeg ventet med at skrive til dig til nu, hvor jeg sidder på Molslinien. Færgen hedder Max Mols, det er SÅ flot fundet på. Jeg har Do You Realize i hørebøfferne, så der findes næppe noget bedre tidspunkt at skrive til dig på. Klokken er fem om eftermiddagen, men det er allerede så mørkt, at jeg ikke kan se, om færgen bevæger sig, hvad der er himmel, og hvad der er hav. En lidt underlig lost in space fornemmelse (meget a pros pros har jeg I, Robot med).

Du må simpelthen være det eneste menneske, der rejser til en anden verdensdel et halvt år og har GOD plads i kufferten. Havde jeg vidst, der også var katte, havde jeg nok overvejet kuffertplanen en gang til. Jeg er ret misundelig, husk at klæde dem ud og tage åndssvage billeder. Vigtigt.

Det lyder ret træls med dit jetlag. Jeg har læst, man kan tage piller imod det, men det virker som en dårlig ide. Især for en sund sjæl/legeme/etc person som dig. Tilgengæld lyder det, som om du bor et rigtig godt sted. Jeg har aldrig rigtig sat mig ind det med den engelske og den franske del af Canada/canadierne, giver du et hurtigt oprids?

Jeg er meget spændt på at høre resultaterne af din research. Lille A er lige blevet dumpet for femte eller sjette gang i år, så jeg synes bestemt, hun kvalificerer sig som værdigt trængende til canadisk mandeimport. Spørgsmålet er, om vi skal skrive folk op på venteliste, eller om vi bare importerer og siden fordeler, som vinden blæser. Hvad synes du?

En anden ting, du lige bør kigge på er canadiernes transportvaner. Der sidder to unge gutter ved siden af mig, med et bjerg af øl. De er jo ude og sejle. Jeg har lagt mærke til, at mange gør det samme, når de skal med toget. Jeg tror ikke, jeg forstår det. Måske er det bare glæden over, at de ikke selv fører transportmidlet og derfor kan drikke uhæmmet. Er det noget, canadierne også gør, tror du?

Grunden til, at jeg netop nu sidder i det, der føles som et stort flydende køleskab (brrrrr), er, at jeg skal fejre nytår i København sammen med Wonderboy. Vi skal kværne sushi og champagne i hidtil usete mængder, være barnlige og pjattede og så ser vi, hvor aftenen fører os hen. Nytårsaften plejer altid at ende med at være røvsyg, synes jeg. Jeg har haft én god af slagsen, og det er vist ved at være fem år siden. Så nu prøver vi at tage den, som den kommer, dejligt fri for par. Vi snakkede om at tage på Dunkel, men den er nytårslukket. Så nu får vi se. Og nytårsaften er i morgen Hanschen, så måske du skulle få kigget lidt på nogle planer…

Nu har jeg vist skrevet så meget, at mine ferieplaner må vente til en anden gang. He he, den sætning fik dem til at lyde så vigtige – det er de virkeligt ikke, stort set intet er planlagt ud over en masse forskelligt arbejde.

Snemisundelse, kattemisundelse og søvnunderskudskram

Stine