Vakuum

Kære Hanne

Du må være verdensmester i at få oplevet noget. Lige nu oplever jeg intet, andet end hvordan det føles at glæde sig VILDT til Det lille hus på prærien kommer på den smule tv, som kaninøreantenne kan skaffe os.

Nej, spøj til side, der sker skam ting og sager, men det føles underligt stillestående her i vakuummet fra eksamensræset. Dimissionen var lidt trist, men også rar – vejleder fortalte, at hun havde indstillet os til prisen fra dagbladenes bureau. Selvom vi ikke vandt den, kunne vi mægtigt godt lide tanken om at være nomineret til en pris. Det føles sådan lidt, som om man var lige ved at få en medalje.

Samme vejleder ville også gerne have os til at undervise første semester i idéudvikling en dag. Kunne være sjovt – hvis jeg kan få fri altså. For jeg FIK jobbet, hurraaaa :) Så fra september er jeg tekstforfatter-føl på reklamebureauet envision i Århus. Samtidig med at arbejde fuldtid skal jeg gå på en deltidsuddannelse, der hedder Kreativ Basis, som er en intro til reklamebranchen med arbejdsmetoder, redskaber og så videre. Det bliver hårdt med hælve te, men jeg glæder mig i vilden sky! Jeg får lov til at være kreativ ud over det hele.

Selvfølgelig medfører det også vild præstationsangst. Jeg har altid været en af de mest kreative i flokken, men det kommer nok til at ændre sig her, når jeg havner i en gruppe, der kun består af meget meget kreative mennesker. Stolthed skal sluges og kritisk skal accepteres. Men jeg tror, jeg kommer til at lære virkelig meget af det, som jeg elsker at lære, og som jeg kan bruge på en spændende måde. Nu ved jeg så ikke, om idealisten i dig får lyst til at brænde mig på bålet? Det her er da i hvert fald så kommercielt og uidealistisk, som det kan blive.

Det, der ellers sker, er, at fra i dag er StineStregen fast gæst hver tirsdag på chilinet.dk, hjemmesiden til det der ungdomscrazy magasin, og så snakker jeg med trendsales.dk om en tegneopgave. Så det er spændende. Men det ændrer ikke på, at det er VILDT underligt at sidde her i hullet mellem uddannelse og nyt arbejde. Mest fordi det er karensperiode, og indtil på mandag, hvor bankmand kommer tilbage fra ferie og godkender forhøjelse af kassekredit, kan jeg ikke lave så meget andet end at sidde hjemme og at gå ture og spise rugbrød og sådan. Snork.

Isbjørnen er på vandretur på Bornholm, han nåede lige at være hjemme et par dage efter Roskilde. Så indtil videre er det ikke så bo-sammen-agtigt, mest bare rodet, fordi her ikke er plads til begges ting, og jeg kan ikke rigtigt smide hans ting ud, mens han er væk. Selvom jeg overvejer det. Ligesom jeg overvejer at komme til at slette harddisken på hans computer – for han har stadig sin ekskæreste oprettet som bruger. Så når man tænder den for at øve teoriprøve, skal man lige vælge, om man vil logge på som Isbjørn eller eks. Så sidder jeg der og knurrer, hvilket ikke bliver bedre, når jeg for gud ved hvilken gang glemmer reglerne for, hvor man må lave standsning vs parkering. Det er IKKE smart at vente så mange måneder efter teoriundervisning med at tage prøver. Det har jeg lært nu.

Nu tænker du i øvrigt nok, at jeg dumpede sidste teoriprøve, siden jeg stadig øver. Men det er ikke tilfældet. Næ, kørelærer havde simpelthen glemt at give mig de rigtige papirer til teoriprøven, så stod jeg der og var omkring 50 år ældre end alle de andre og havde som den eneste ikke styr på mine papirer. En lettere fåret fornemmelse. Men tja, jeg har jo ikke travlt med at få det kørekort, jeg har jo ikke noget køretøj at tøfle rundt i. Men så har jeg da lidt at lave, mens folk holder ferie. Århus er i forvejen blevet ryddet - nyuddannede journalister i hobetal flygter til København, så fornemmelsen her er ikke ulig den du beskriver i Ottawa.

Lois Lane bliver tilbage, og en enkelt til af dem, jeg snakker med. Så det er nok bedst for alle, hvis du – kære Hanschen – dropper alle de der Københavnerplaner og bosætter dig i Jyllands hovedstad. Med alle de mennesker fra vores semester, der er flygtet, er her i øvrigt god plads til Løven, hvis du får lyst til at importere ham.

Hvordan gik det med at møde hr og fru Voksen-Løve? Var de ligesom Jim og Cindy Walsh? Jeg forestiller mig, at der er tre kategorier af amerikanske forældre:

Jim & Cindy – søde, rare og egnede til at snakke med om alle sine problemer. Moralens vogtere, men alligevel rummelige.

Dem, der har været med i Ricky Lake og Jerry Springer – det siger vist sig selv. De bor i trailerpark og kaster rundt med stole og går i joggintøj og meget make-up. Skændes om alt og drikker, men har muligvis et hjerte af guld på bunden.

The Caringtons – hedder de ikke det, den der meget rige familie fra en eller anden tv-serie? De er rige og har iskolde hjerter, men forsøger alligevel at være hjertelige, for de er kloge nok til at vide, at det er umådeligt civiliceret at være hjerteligt.

Listen bærer muligvis præg af, at jeg så for meget tv som teen, og at jeg ikke har været i USA – endnu. Men nu har jeg jo næsten-voksen-job (når det der føl kommer af efter 9 mdr, vil jeg nok føle mig mere voksen), og så skal jeg vel også være sådan en, der sparer op til rejser og den slags.

Hvornår kommer du hjem kære Hanne?

Kærlig hilsen Stine



Iøvrigt har juristen fået barn med Odin, så jeg har hæklet en kanin. Jeg skal være fadder og være noget for lille barn, når lille barn holder op med at være lille barn. Det er også lidt spændende - og i høj grad frygtindgydende.