Hjemme. Eller hvad?

Kære Stine

Tillykke med jobbet! Jeg er glad for, du får lov til at være kreativ ud over det hele. Og jeg skal nok lade være med at sætte ild til dig, fordi du er gået ind i den onde reklamebranche. Bare du holder dig fra sådan noget med alkohol til børn og pels fra uddøende dyreracer… Please?

Jeg er kommet hjem. I guess. For hvad betyder det efterhånden, det der ”hjem”? Du har skrevet hovedopgave om det, så kan du ikke hjælpe mig lidt? Montreal var hjemme, så egentlig er jeg rejst fra mit hjem. Og København (hvor jeg blev et par dage efter at være landet) føltes som at være hjemme, fordi jeg kender byen, har gode venner der og ved, at jeg snart flytter derover igen (sorry, men jeg gider altså ikke blive i Århus…) Og mine forældres hus i Vestbjerg og Aalborgs gader føles som hjemme. Og nu sidder jeg på mit kollegieværelse i Århus, og det føles bestemt også som at være hjemme. Hvor mange steder kan være ens hjem på samme tid?

Før vi kommer til den tårevædede afsked med kæreste, venner, en skøn by og i det hele taget et kapitel af mit liv, er der andre ting, der lige skal rundes af, så lad os lige glemme de journalistiske dyder om vinkel og fokus og bare tage det kronologisk.

Vi begynder i det muntre hjørne med Løvens og min nationaldags-crawl. Nationalisme i Nordamerika har ikke nødvendigvis har de samme uhyggelige konnotationer, som det har i Europa, for eksempel kan man sagtens være nationalistisk og venstreorienteret samtidigt. I hvert fald i Québec. Så i stedet for at lade os skræmme, gik Løven og jeg med på løjerne og fejrede løs. Her er en lille billedserie, der dokumenterer vores ”multi-nationalisme”, fra St. Jean Baptiste over Canada Day til Independence Day:




Med til turen hørte også et smut forbi Niagara Falls, som var imponerende, især når man blev sejlet helt hen til vandfaldene i en lille båd. Og så selvfølgelig det længe frygtede møde med Løvefar og Løvemor. Og Løvestorebror og Løveniece, og halvdelen af resten af løveflokken… Det er sjovt, du nævner Walsh-forældrene fra Beverly Hills, for Løvens forældre hedder faktisk Jim og Cindy, og en af hans storebrødre hedder Brandon. Og af de forældretyper, du liner op, passer de vist også bedst i den kategori. De var rigtig søde. Og jeg tror ikke, de hader mig. Løvemor klippede endda mit hår rigtig pænt.

Familiefesten var lidt overvældende, der var godt nok mange onkler og tanker og bedsteforældre og børn, og bøffer på grillen. Og der var kød i alle salaterne. Gudskelov var der rigtig mange forskellige slags kage…

Geneva, New York var så mit første møde med ”det rigtige USA”, hvor folk har tre-fire biler i indkørslen, spiser af paptallerkener for ikke at skulle vaske op (selv om der er opvaskemaskine), og Løvens gamle klassekammerater holder 4. juli-fest med en kombination af alkohol og skydevåben. Interessant land. Men det kunne vi lave en hel blog om, og det er så nemt at grine af amerikanere, når de bliver overraskede over, at sproget i Danmark er ”Dansk,” og de spørger, om man nogensinde har ”fired a pistol?”, så lad os bare lade den ligge der…

Efter løvehulen rejste jeg sydpå til New York, Washington, og Baltimore. Og her kammer jeg lige over i reklame et øjeblik. Kender du couchsurfing? Det er et fantastisk eksempel på, at internettet kan skabe værdifulde relationer mellem mennesker i den virkelige verden. Ganske enkelt går det ud på, at du kan overnatte gratis hos nogen, når du er ude at rejse, når du til gengæld tilbyder en anden at overnatte gratis hos dig en anden gang. Udover den favorable pris (gratis er det nye billig) får man en anderledes oplevelse ved at møde mennesker, der kender det område, man besøger. Det handler om at lære andre kulturer at kende og udveksle tanker, evner, idéer, venskaber. Er det ikke smukt? Og hjemmesiden har en masse tekniske foranstaltninger, som kombineret med lidt sund fornuft gør det så trygt og sikkert at sove hos fremmede mennesker, som at bo på et hotel. Hvis ikke endda mere trygt.

Jeg har været medlem et års tid, og har allerede mødt mange virkelig spændende mennesker. I New York lykkedes det mig ikke at finde en sofa, for det er en pænt populær by, men i stedet tog jeg til et couchsurfing-træf en aften og mødte nogle søde folk, som jeg også var sammen med dagen efter. En af dem var en spansk tolk, som gav os en privat rundvisning i FN-bygningen, hvor han arbejder. I Washington fandt jeg en sofa hos en af de sejeste piger, jeg har mødt, og det blev tre rigtig sjove dage. Washington er en enormt pæn by. Der er museer og monumenter overalt, og alting ser rent og nyklippet ud. Det hvide hus var nu ikke så imponerende, som jeg havde regnet med. Og man kan ikke komme derind, medmindre man er med en stor gruppe og har aftalt det på forhånd og blablabla. Der er meget, man ikke må efter 11. september.

På vej tilbage besøgte jeg Baltimore, mest fordi min professor på kunsthistorie havde fortalt om et spændende kunstmuseum, de har. American Visionary Arts Museum består af værker lavet af “ikke-etablerede” kunstnere. Folk, som ikke har gået på kunstskole og den slags. Nogle af dem har nogle ret syrede historier bag sig, og nogle af dem er små-sindssyge, og medmindre man sværger til minimalisme, kan jeg anbefale stedet. Der er nogle virkelig excentriske ting. F.eks. et stort modelskib bygget udelukkende af tandstikkere og miniskulpturer filet ind i spidsen af blyanter.

Efter crazy-kunsten var det hjem til Montreal og forsøge at nyde de sidste dage med Løven og vennerne. Vi så et par film på Fantasia, en filmfestival for horror og sci-fi (de elsker festivaler i den by. Jeg tog af sted midt i både filmfestival, fyrværkerifestival og comedy-festival), spiste aftensmad på en vegansk restaurant (fantastisk at kunne vælge mellem ALT på menukortet, og ikke kun den der ”hov, vi må hellere have noget uden kød”-pastaret, jeg som regel må affinde mig med.), drak et par øl med vennerne, og skændtes med personalet på vores yndlings ”sidste-øl-og-en-vandpibe”-sted, hvor Løven og Manga nu sværger aldrig at vende tilbage.

Det hele kulminerede i en tårevædet afsked i lufthavnen. Det var ikke sjovt. Syret nok var sikkerhedsvagten, der skulle tjekke min taske for farlige ting (som vand, læbepomade og sakse) enormt forstående og trøstende. Samtalen foregik nogenlunde sådan her (oversat fra Québecois):

”Neeej, er du fra DANMARK!?”
”(grædende) ja.”
”Nej, hvor spændende. Men hvorfor græder du? Du skal da ikke græde!?”
”Jeg har lige efterladt min kæreste derinde (buhuu)”
”Nååå. Jamen I mødes da igen, ikke? Kommer han ikke med? Eller skal du hjem og bo?”
”Ja (hulk, hulk)”
”Nå, men han kommer da til Danmark! Er han canadier eller dansker?”
”Amerikaner (snøft, snøft)”
”NÅ, jamen SÅ kommer han da HELT sikkert til Danmark.”
”(snøft) Det ved jeg ikke. Måske.”
”DET gør han, det er jeg SIKKER på, du skal ikke græde.”

Han var lige ved at give mig et kram. Lidt sejt, når sådan nogle autoritets-personer slapper lidt af i uniformen og bliver til rigtige mennesker. Og et rart sidste møde med Québec.

Og nu sidder vi her med 6000 km imellem os, og tænker, at der heller ikke er så længe til jul, og vi har jo Skype og webcams og en gang ude i fremtiden bliver vi færdige med vores uddannelser, og så vil han jo gerne til Europa… Så selv om jeg savner ham enormt meget efter bare fem dage, er jeg optimistisk. Der er jo ikke så meget andet at gøre, jeg vil ikke af med min Løve.

Så vi tager en dag af gangen, og før jeg får set mig om, har jeg lavet min hovedopgave, er blevet journalist, flyttet til København, optaget på kandidatuddannelsen i Odense, har fundet et job, og så er det jul…

I mellemtiden har jeg heldigvis dig og andre gode venner, som jeg har savnet. For pokker da, holder det nogensinde op? Lige meget hvor jeg tager hen, så vil der jo være venner et andet sted, som jeg vil savne. Kan vi ikke bare alle sammen bo det samme sted?

Hanne

PS. Lige et par top 5 lister på falderebet.

Ting, der er fede ved at være i DK igen:

Venner
Familie
Lakrids
Rugbrød
Koldskål med kammerjunkere

Ting, jeg vil savne i Montreal:

Kæreste
Venner
Sproget
Kindkyssene
Deres larmende grin
Priserne
Sneen
Ahornsirup
(Jaja, det er mere end fem, men give me a break, hva’?)

Ting, jeg har med hjem:

Québec-flag
Hockeystave til nevøerne
Ahornsirupbolcher
Québecois-dialekt i stedet for det pæne pariserfransk
En lille løve-bamse fra Løven (“you’ve got to sleep with someone and I’d rather pick”)

Ting, der er sket, mens jeg har været væk:

Næsten alle venner på Journalisthøjskolen er blevet færdige
Veninde er blevet forlovet
Statsministeren er skiftet ud
Man skal putte sine mønter i en automat i stedet for at give dem til kassedamen
Metroen i København kører til lufthavnen