Ja, jeg ved godt, at det er evigheder siden, men jeg siger dig, sådan en hovedopgave trækker tænder ud – og samtidig har jeg tusind andre ting om ørerne, blandt en jobsamtale, men den kommer jeg til.
Hovedopgaven var hård, for både Lois Lane og jeg er – som du sikkert husker – en smule stræberagtige. Men det gav pote. Vi var selv ret glade for opgaven, og endte med at have forberedt os så meget på den mundtlige eksamen, at vi mod forventning ikke var ved at dø lige inden, vi skulle op i forgårs. Det lykkedes mig endda at lave en meget klodset humoristisk kommentar om, at vi alle sammen kunne tage på stranden bagefter, mens vi var på vej ind.
Vi trak lod, og jeg skulle først op. Jeg havde hele tiden tænkt på det som, at Lois Lane skulle først op, så det føltes helt uvirkeligt. Ikke mindst fordi de stillede de særeste små petitessespørgsmål, og censor brugte meget tid på at rose. De var lige ved at smide mig ud efter 20 minutter, men besluttede sig for at presse den op på en halv time (vi skulle ellers være inde i 45 minutter hver). Lois Lane var inde lidt længere, så voterede de i to sekunder og så fik vi 12!!!
Huttelihut hvor var vi glade, det var helt uvirkeligt. Lois Lane krammede Gitte Luk, så det ville jeg også, men vi var lidt uenige om til hvilken side, så det endte med lidt kramme-agtigt hagegnubben. Vildt akavet. Men who cares, hold da op, hvor var vi glade!!!
Noget, der hjalp på mine nerver var, at jeg havde fået en mail. En meget uventet mail, der pludselig tikkede ind i fredags – der var nogen, som synes, at jeg skulle overveje at arbejde for dem. Ja, du læste rigtigt, jeg er blevet headhuntet! Pludselig viste det sig, at der er liv efter journalisthøjskolen, og det var da egentlig stærkt opmuntrende.
Så jeg var til jobsamtale i går, det gik ganske fint, og jeg fik to hjemmeopgaver, som jeg skal have med til andet møde mandag. Mere tror jeg ikke, at jeg fortæller nu. Men kryds fingre, tæer, ansigt og hår – for det er et job, jeg VIRKELIG gerne vil have, men som jeg aldrig havde regnet med, jeg ville få chancen for at få. Så spændende spændende spændende.
Nu kunne man tænke ”shit, hende Stine må være helt oppe at køre lige nu”, og det føler jeg også, at jeg burde være. Men jeg har så meget om ørerne, at det er svært at stoppe og nyde noget. Der er opgaven til på mandag, i morgen skal jeg flytte, fredag er der afskedsfest, lørdag skal jeg til fødselsdag, mandag anden runde jobsamtale, tirsdag dimission og onsdag teoriprøve (jeg er lidt langsom med det der kørekort, men nu er der da en dato på) og lørdag familietamtam. Phew. Jeg kunne virkelig godt bruge en uge på bare at stirre ind i en væg eller ned i en af de to fantastiske tegneserier, jeg fik i eksamensgave af Isbjørnen.
Det er i øvrigt ham, jeg flytter hjem til. Jeg medgiver, at det er gået ret hurtigt. Men i starten troede vi begge to, at jeg skulle finde job i København. Han ville gerne prøve at bo sammen, inden jeg flyttede, hvis han skulle flytte til København for min skyld om et år, når han har taget første år af HF. Men jeg er blevet headhuntet i Århus, så nu ser det ud til, at Isbjørnen og jeg skal skændes om opvask og trække lod om madlavning og indkøb på en daglig basis.
Altså jeg er jo ikke blevet ansat endnu, men de har kun snakket med mig, så jeg tror, mine chancer er ok. Og så må vi jo se, hvilken aftale, de er klar til at tilbyde mig. Jeg skriver igen, så snart jeg ved mere. Lige nu må jeg hellere hoppe ud i køkkenet og pakke noget mere. M bliver færdig i morgen, og jeg har lovet at prøve at få min flytterod væk fra køkkenet, så hurtigt jeg kan, så hun kan komme til at lave lækre sager til de gæster, der kommer og fejrer hende. Jeg kommer til at savne at have en roommate, der er så god til at bage.
I det hele taget kommer jeg til at savne vores lejlighed. Og lidt djh, og meget menneskerne fra den store betonklump af en skole. Lange sommerferier og selv at kunne bestemme over det, jeg laver, kommer jeg også til at savne. Det er som om, alt i mit liv ændrer sig lige nu. Kan man godt være forhåndsnostalgisk? For så tror jeg, at jeg er det, mens jeg pakker livet som journaliststuderende ned.
Jeg håber, du har det fabelagtigt og få oplevet en masse i din ferie. Og jeg håber, at vi snart ses.
Kærlig hilsen
Stine
Ja, det er to FLOTTE mennesker, du kender, der nu har bestået deres uddannelse med topkarakter.
1 kommentar:
Tillykke! Hvor er det sejt! Men ikke overraskende, naturligvis :-)
Send en kommentar